Årets bevaringspris 2021

Varde Museum

Den 11. maj 1912 åbnede man Varde Museum, som på dette tidspunkt ikke havde egne lokaler.

Initiativet kom fra den velhavende, københavnske grosserer Conelius Stau, der stammede fra Varde og ønskede at give sin fødeby et museum. Derfor bevilligede han 10.000kr til en grundfond til museet. 

I denne periode blev, der oprettet mange museer rundt omkring i provinsen, og Varde var den 40. by udenfor København som fik et museum.

Åbningen af museet fik meget lidt presseomtale fordi aviserne udelukkende brugte spalteplads på Titanics forlids og sidenhen Kongen Frederik VIII død.

I oktober henvendte Stau sig til Varde Byråd fordi han mente det var vigtigt museet fik egne bygninger. Han ville få udarbejdet tegninger til en ny bygning og ønskede at grundstenen skulle lægges på museets etårsdag.

Stau ønskede at det skulle være slotsarkitekten Thorvald Jørgensen fra København der skulle tegne bygningerne, men en del fra byrådet syntes det var for flot og mente godt man kunne finde en lokal arkitekt, der var noget billigere. Desuden var de bange for om man kunne finde genstande nok at udstille i den store bygning.

Stau tilbød derfor at lægge yderligere 10.000kr på bordet på betingelse af, at Varde Byråd også bevilligede 10.000kr. + grunden. Byrådet var selvfølgelig interesseret og med de 20.000kr på bordet var beløbet også fundet. Desværre var byrådet bange for at byggeriet kunne komme til at koste mere end 20.000kr. Løsningen blev derfor, at Stau betalte hele byggeriet på betingelse af at de 10.000kr fra Varde Byråd blev lagt i museets grundfond og at det var Thorvald Jørgensen, der var arkitekt på projektet.

I april 1914 blev grundstenen lagt. Det var den lokale murermester H. F. Hansen der var hovedentreprenør og fra februar til oktober 1914 blev museets hovedbygning rejst. Man havde dog besvær med at skaffe tømmeret i den rigtige kvalitet. (Den 19. oktober 1914 var første dag museet havde åbent med sine 17 udstillingsrum) Prisen på byggeriet beløb sig til 30.014,65kr.

En journalist fra Sydvestjyllands Venstreblad skrev i den forbindelse. Det er ikke givers mening, at borgerne skal gå og fryde sig over den stolte bygning, der med sine rene klare linjer knejser i læ bag Arnbjergs træer, og så for resten lade de skatte, bygningen rummer være dem uvedkommende og ukendte. Nej det er meningen, at folk skal derind, se og lære.

I 1916 spurgte Stau museet om en udvidelse var ønskeligt. Dette sagde man klart ja til da rummene allerede efter 2 år var blevet overfyldte. Derfor tegnede Thorvald Jørgensen de to sidefløje som Stau betalte, mens byrådet skænkede grunden. De to sidefløje var færdigbygget i maj 1918.

I 1925 opførte museet atter med Thorvald Jørgensen som arkitekt kusodeboligen, hvorved der blev bedre plads til udstillinger i hovedbygningen ligesom, der kunne lægges centralvarme ind i 1927

I 1966 tilbød kunstmaleren Christen Lyngbo at donerer 161 af sine billeder til museet samt give midler til opførelsen af en fjerde fløj til museet, som kunne rumme en kunstudstilling. Bygningen blev indviet i 1968.

I juli 2008 lukkede museet udstillingen i bygningen. Herefter sov bygningen tornerosesøvn indtil museets administration flyttede ind i 2014 efter en ombygning.

I dag fremstår bygningen i det ydre som i 1968, eneste undtagelse er, at de to skorstene på hovedbygningen er blevet fjernet, ligesom der er kommet tagvinduer i sidefløjen. I de sidste 5 år er alle vinduer blevet renset og malet.