{"id":1354,"date":"2023-03-10T14:09:11","date_gmt":"2023-03-10T13:09:11","guid":{"rendered":"http:\/\/bevaringvarde.dk\/cms\/?p=1354"},"modified":"2023-03-22T10:29:06","modified_gmt":"2023-03-22T09:29:06","slug":"vestbanens-forhistorie-stationsbygninger-og-drift","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bevaringvarde.dk\/cms\/vestbanens-forhistorie-stationsbygninger-og-drift\/","title":{"rendered":"Vestbanens forhistorie, stationsbygninger og drift"},"content":{"rendered":"\n

Varde – N\u00f8rre Nebel Jernbane<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Banens forhistorie.<\/strong>
I bogen \u201dVestbanen 1903-1978\u201d udgivet af Dansk Jernbane-klub kan man bl.a. l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/em>
Det fattige Vestjylland h\u00f8rte fra gammel tid til de egne af landet, der havde de d\u00e5rligste trafikforbindelser. I det nittende \u00e5rhundredes f\u00f8rste halvdel var det forbedringen af de s\u00f8v\u00e6rts forbindelser, der skabte omv\u00e6ltninger i landets trafik. Efter at det f\u00f8rste dampskib var kommet til Danmark i 1825, \u00e5bnedes snart ruter mellem alle mulige havne p\u00e5 \u00f8erne og i Jylland, og det var de m\u00e6rkeligste l\u00e6ngst forsvundne og forglemte landingspladser, der fik daglige forbindelser med K\u00f8benhavn og de andre st\u00f8rre byer. Her stod Vestjylland med sin mangel p\u00e5 havne, rent bortset fra, at man skulle nord om Jylland for at komme til det \u00f8vrige Danmark, d\u00e5rligt. Det er derfor ikke underligt, at man forholdsvis tidligt interesserede sig for jernbaneplaner i denne del af landet.<\/p>\n\n\n\n

Ved loven af 24. april 1868 skabtes hjemmel for at bygge en statsbane fra et punkt p\u00e5 den jyske \u00f8stbane \u201dikke nord for Vejle\u201d til fl\u00e6kken Esbjerg p\u00e5 Vestkysten, hvor der samme dag skabtes lovhjemmel for at bygge en statshavn, og videre nord p\u00e5 over Varde og Ringk\u00f8bing til Holstebro, hvortil der allerede den 1. november 1866 var \u00e5bnet en bane fra Lang\u00e5. Arbejdet blev hurtigt igangsat og allerede den 3. oktober 1874 \u00e5bnedes banen fra Lunderskov over Esbjerg til Varde, der videref\u00f8rtes til Ringk\u00f8bing den 8. august 1875. Vestjydernes muligheder for at komme i forbindelse med det \u00f8vrige land og dermed udvikle deres landsdel var dermed \u00e6ndret p\u00e5 revolution\u00e6r vis.<\/p>\n\n\n\n

\u2026 Blandt de ellers magre jorder vest for den nye l\u00e6ngdebane fandtes vest for Varde, nordom \u00e5en, en r\u00e6kke ganske frugtbare str\u00f8g med efter forholdene store og velst\u00e5ende landsbyer, Janderup, Billum, \u00c5l, Outrup, Lunde og N\u00f8rre Nebel, der p\u00e5 grund af de d\u00e5rlige veje ind til statsbanestationerne hurtigt blev interesserede i at skabe en bedre forbindelse til k\u00f8bstad og station end de langsommelige dagvogne, der forbandt N\u00f8rre Nebel, Hjerting og Bl\u00e5vand med Varde. Allerede i efter\u00e5ret 1874 talte man mand og mand imellem om, at man burde unders\u00f8ge mulighederne for et jernbaneanl\u00e6g p\u00e5 egnen, men det var dog f\u00f8rst, da propriet\u00e6r Wilhelm Beyer indkaldte til en r\u00e6kke m\u00f8der i sommeren 1878, at der for alvor kom gang i sagen.<\/p>\n\n\n\n

I bogen \u201dVestjyske jernbaner\u201d af Niels Jensen kan man bl.a. l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/em>
Efter en r\u00e6kke m\u00f8der i Billum, Janderup, Vejers, Henne, Outrup og Fahl afholdtes der den 29. november 1878 et m\u00f8de p\u00e5 Snorom kro, hvor propriet\u00e6r W. Beyer, S\u00f8vigg\u00e5rd forelagde planer for en bane udfra Varde. Som s\u00e6rlig jernbanekyndig var indskrevet ingeni\u00f8r Obel fra Vognfabrikken Scandia i Randers. Den nedsatte komit\u00e9 arbejdede videre med planerne \u2013 og den 8. juli 1879 var der atter m\u00f8de p\u00e5 Snorom kro. Her blev der fremlagt et projekt til en smalsporet jernbane fra Varde, via Janderup, Billum, \u00f8st om \u00c5l kirke, vest for S\u00f8vig M\u00f8lle, vest om Outrup og Lunde kirker, syd om N\u00f8rre Nebel frem til Nymindegab. Den ca. 5\u00bd mil lange bane var ansl\u00e5et til ca. 160.000 kr. pr. mil. Men m\u00f8det var ikke s\u00e6rlig godt bes\u00f8gt. Kort tid efter afholdtes der atter et m\u00f8de \u2013 denne gang hos konditor Kaas i Varde, hvor det mellem fl\u00f8dekagerne blev godtgjort, at Varde by egentligt ikke var s\u00e6rligt interesseret i planerne.<\/p>\n\n\n\n

Nu gik det langsomt. N\u00e6ste m\u00f8de i Snorom kro var i 1887, hvor det blev vedtaget, at man skulle arbejde for et statsbaneanl\u00e6g. To \u00e5r efter m\u00f8dtes man igen \u2013 og nu begyndte kommunerne at v\u00e6re med. Og en ny plan dukkede op. Chr. Mathiesen i Outrup slog nu til lyd for en gaffelbane fra varde til \u00c5l og fra Nymindegab til Varde. Men p\u00e5 et m\u00f8de 23. maj 1890 vedtog man at arbejde videre p\u00e5 det gamle projekt..\u2026 P\u00e5 et nyt m\u00f8de den 23. april 1892 \u2013 p\u00e5 Snorom kro \u2013 oplyste delegerede fra \u00c5l og Billum, at en ingeni\u00f8r Berg havde udarbejdet et forslag til en bane fra Nymindegab til Esbjerg. Der var s\u00e5 atter to forslag. Bergs forslag forkastedes dog ved afstemning.<\/p>\n\n\n\n

Der rettedes nu henvendelse til statsbanernes overingeni\u00f8r Ernst om udarbejdelse af et projekt til en bane fra Varde, nord om byen til Vesterport, efter Hvilsted kro, nord om Hyllerslev, gennem Janderup til Billum, til Oksb\u00f8l kro, forbi \u00c5l kirke vest for S\u00f8vig M\u00f8lle, herfra i en omtrent lige linie til et punkt ca. 1500 alen \u00f8st for Jeppe Kj\u00e6rs hus i Fidde, fra dette til et punkt mod nord\u00f8st forbi \u201dSt\u00f8vh\u00f8j\u201d syd for Skyhede op til Outrup kirke, derfra i lidt nord\u00f8stlig retning forbi L\u00f8ftg\u00e5rde mellem Lundager og Lundtang op til Lunde kirke, derfra til Lydumg\u00e5rds mark, til N. Nebel syd om byen s\u00e5 n\u00e6r denne som muligt og videre ad Nymindegab. \u2013 S\u00e5dan stod der faktisk!<\/p>\n\n\n\n

\u2026 Den 15. december 1893 holdtes der atter m\u00f8de p\u00e5 Snorom kro. Nu havde de sydlige sogne afsl\u00e5et at give m\u00f8de \u2013 og de nordlige sogne ville fors\u00f8ge at f\u00e5 gennemf\u00f8rt en direkte linie fra Varde til Nymindegab. Den ene side holdt alts\u00e5 p\u00e5 banen fra Nymindegab over Nr. Nebel, \u00c5l, Billum til Varde, mens den anden part kr\u00e6vede en bane fra Esbjerg over Oksb\u00f8l, Henne, gennem Skyhede til Nr. Nebel og videre til Nymindegab. Denne sidste blev optaget p\u00e5 jernbaneloven af 8. maj 1894, der under nr. 21 havde \u201dEn bane fra Nymindegab over Billum til Varde med sidebane fra Billum til Esbjerg\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Men selv om der nu var etableret en lov \u2013 s\u00e5 standsede dette ikke de lokale stridigheder om banen. M\u00f8derne fortsatte, et udvalg nedlagde sit mandat \u2013 og et andet overtog det. Den 31. oktober 1896 var der et m\u00f8de p\u00e5 R\u00e5dhuset i Varde, hvor stiftamtmanden udtalte de bevingede ord om banen, der endnu ikke var andet end planer: \u201dAf vr\u00f8vl er den kommet, til vr\u00f8vl skal den blive, men af vr\u00f8vlet skal den aldrig igen opst\u00e5\u201d. Varde by ville nu selvf\u00f8lgelig ikke v\u00e6re med, hvis banen ikke kom til byen. S\u00e5 m\u00e5tte der atter en kovending til, idet der ikke var nogen, der troede, at de fattige kommuner p\u00e5 Esbjerg kanten kunne st\u00f8tte projektet. Vardes borgmester tog nu initiativet \u2013 og havde en heldig h\u00e5nd. Og forhandlingerne f\u00f8rtes nu b\u00e5de lokalt og p\u00e5 Christiansborg, hvor folketingsm\u00e6ndene fra Varde og Esbjerg hver sloges for deres bane. Navnkundige I.C. Christensen fik s\u00e5 den endelige lovtekst frem: En bane fra N\u00f8rre Nebel over Billum til Varde. Og den 4. oktober 1900 blev der givet koncession p\u00e5 denne bane.<\/p>\n\n\n\n

Banen blev nu udstukket i terr\u00e6net og detailprojekteret af Statsbaneanl\u00e6ggene. Statsbanernes dav\u00e6rende overarkitekt Wenck stod ogs\u00e5 for opf\u00f8relsen af banens bygninger. Ogs\u00e5 her gjorde arkitekt Wencks heldige h\u00e5nd sig udslag i nogle s\u00e6rdeles smukke bygninger. Anl\u00e6gget af banen voldte ingen hindringer \u2013 og den 14. marts 1903 fandt den festlige indvielse af den nye bane sted. Dagen efter indledtes den daglige drift med tre tog dagligt i hver retning.<\/p>\n\n\n\n

Stationsbygningerne<\/strong>
I bogen \u201dFra Vestbanen til Arriva \u2013 en lokalbane gennem 100 \u00e5r\u201d af Ole-Chr. M. Plum kan man bl.a. l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/em>
Jernbaneudvalget vedtog i juni 1901 at engagere overarkitekt ved Statsbaneanl\u00e6ggene, Heinrich Emil Charles Wenck, til at projektere og f\u00f8re det overordnede tilsyn ved udf\u00f8relsen af bygningsarbejderne p\u00e5 banens stationer. Wenck tegnede de f\u00f8rste jernbanestationer i \u00e5rene 1878\/79 til Det \u00d8stsj\u00e6llandske Jernbaneselskab. I 1882 blev han ansat som arkitektassistent ved Statsbaneanl\u00e6ggene, og fra 1894 blev han udn\u00e6vnt til overarkitekt. Han fik sit gennembrud som \u201dstationsarkitekt\u201d efter at have tegnet de smukke stationsbygninger til Kystbanen (\u00d8sterport – Snekkersten), der blev \u00e5bnet i 1897. Heinrich Wenck har ogs\u00e5 tegnet K\u00f8benhavns nuv\u00e6rende Hovedbaneg\u00e5rd, der blev opf\u00f8rt i \u00e5rene 1904-1911.<\/p>\n\n\n\n

Foruden opgaver for Statsbanerne, p\u00e5tog Heinrich Wenck sig ogs\u00e5 opgaver for ikke mindre end 13 af de privatbaner, der var skabt lovhjemmel for med 1894-loven. Til Odsherreds Jernbane og H\u00f8ng – T\u00f8ll\u00f8se Jernbane p\u00e5 Sj\u00e6lland havde Wenck som grundmodel tegnet en bygning med \u201dhalvvalmet\u201d tag og loggia. Typen passede godt til de sm\u00e5 stationsbyer, hvor de med en vis v\u00e6rdighed rejste sig blandt de \u00f8vrige bygninger. Denne stationsmodel kom til at danne forbillede for stationsbygningerne ved Varde – N\u00f8rre Nebel Jernbanes mellemstationer, idet loggiaen ved VNJ dog blev vendt ud mod perronen. Der blev udarbejdet s\u00e6rskilte tegninger til bygningerne i Oksb\u00f8l og Outrup, mens der til de andre blev tegnet to typer, en st\u00f8rre bygning til Janderup, Billum, Henne og Lunde og en mindre til holdepladserne i Hyllerslev og Vr\u00f8gum. Selv om der i det oprindelige projekt ikke var regnet med en egentlig station i Hyllerslev, men kun en holdeplads, fik landsbyen stationsbygning og sidespor. Interi\u00f8ret i stationsbygningerne, b\u00e6nke, borde, urkasser m.m. blev tillige designet af overarkitekt Wenck.<\/p>\n\n\n\n

Stationsbygningerne rummede foruden billetsalg, ventesal og anden form for publikumsekspedition ogs\u00e5 bolig for stationsbestyreren og dennes familie. De fleste kvadratmeter blev brugt p\u00e5 tjenesteboligerne, der dog ikke var specielt store.
Ved alle stationer opf\u00f8rtes et udhus, der indeholdt familiens retirade, vaske- og br\u00e6ndselsrum samt offentligt pissoir og retirade samt varehus. Mellem selve stationsbygningen og udhuset opsattes der r\u00e6kv\u00e6rk, og midt i den lukkede g\u00e5rd var der br\u00f8nd. Ved varehusene anlagdes der rampe til af- og p\u00e5l\u00e6sning af stykgods. Varehusene blev alle placeret \u201dmod Varde\u201d af hensyn til togenes pakvogn, der var bagest i togene ved afgang fra Varde.<\/p>\n\n\n\n

Privatbanestationernes arkitektur \/ Valmtag \u00e1 la Wenck \u2013 1898-1912<\/strong>
I bogen \u201dPrivatbanerne gennem 150 \u00e5r\u201d af Lars Viinholt-Nielsen, John Poulsen og Ole-Chr. Munk Plum kan man bl.a. l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/em>
Heinrich Wencks lyse, hvidkalkede stationer p\u00e5 Odsherreds Jernbane (OHJ) og H\u00f8ng-T\u00f8ll\u00f8se Jernbane (HTJ) er som her Nyk\u00f8bing Sj\u00e6lland p\u00e5 OHJ en skarp kontrast til den dystre og tillukkede privatbanestation i Horsens. Den sollyse og venlige station er med sin sydeurop\u00e6iske atmosf\u00e6re milevidt fra Wencks f\u00f8rste fors\u00f8g p\u00e5 en privatbanehovestation i H\u00e5rlev 20 \u00e5r tidligere.<\/p>\n\n\n\n

Den mindre landstationstype med halvvalmet tag findes i mange varianter, og er Wenks kvantitativt st\u00f8rste bidrag til dansk jernbanearkitektur. Grundmodellen er Slagelse – V\u00e6rslev banens (DSB) bygninger fra 1898, men kimene til denne bygningstype kan ogs\u00e5 spores i Kalvehavebanens mellemstationer. Den \u201dhalvvalmede\u201d type kan i forskellige varianter og videreudviklinger genfindes p\u00e5 OHJ (1899); H\u00f8ng – T\u00f8ll\u00f8se Jernbane (1901); Varde – N\u00f8rre Nebel Jernbane (1903); Horsens – Odder Jernbane (1904); Thisted – Fjerritslev Jernbane (1904) og Amagerbanen (1907).<\/p>\n\n\n\n

Driften 1945-1978<\/strong>
I bogen \u201dVestbanen 1903-1978\u201d udgivet af Dansk Jernbane-klub kan man bl.a. l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/em>
I april 1954 nedsatte ministeren for offentlige arbejder en kommission, der fik til opgave at unders\u00f8ge sp\u00f8rgsm\u00e5let om, i hvilket omfang privatbanernes drift fortsat burde opretholdes. Samtidig skulle man afgive en bet\u00e6nkning om hvorledes denne drift i givet fald kunne sikres. N\u00e5r sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorledes privatbanernes fremtid skulle sikres, p\u00e5 ny blev aktuelt, skyldtes det, at de fleste af de garantiperioder, som de i de enkelte privatbaners drift interesserede kommuner i forbindelse med banernes modernisering i henhold til lov nr. 130 af 23. marts 1948, havde givet, udl\u00f8b 1. april 1956. Ved Varde – N\u00f8rre Nebel Jernbane var fristen dog 1. april 1959, idet man i forbindelse med sporfornyelsen havde sat garantiperioden til 10 \u00e5r, mens flere andre privatbaner, der i stedet havde f\u00e5et nyt materiel, kun havde f\u00e5et driften sikret i 7 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Fra flere egne af landet var der fremkommet udtalelser om, at man ville v\u00e6re bet\u00e6nkelig ved fortsat at st\u00f8tte privatbanerne, n\u00e5r de nuv\u00e6rende garantiperioder udl\u00f8b, idet man mente, at banerne eller i hvert tilf\u00e6lde en stor del af dem kunne nedl\u00e6gges. Ministeriet \u00f8nskede under disse forhold en vurdering af de enkelte baners betydning for trafikkens afvikling i Danmark, idet man naturligvis ogs\u00e5 m\u00e5tte tage hensyn til rent lokale trafikm\u00e6ssige forhold. Endvidere \u00f8nskede man en unders\u00f8gelse af, p\u00e5 hvilken m\u00e5de der kunne skaffes banerne midler til moderniseringer, samt i hvilket omfang staten skulle st\u00f8tte privatbanernes fortsatte drift. Endelig skulle kommissionen give en vurdering af, hvilke privatbaner, der sk\u00f8nnedes at m\u00e5tte nedl\u00e6gges straks eller indenfor en kortere \u00e5rr\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n

Privatbanekommissionen afgav sin bet\u00e6nkning i december 1955. Varde – N\u00f8rre Nebel Jernbane fik af kommissionen f\u00f8lgende bed\u00f8mmelse:
\u201dBanen har i de senere \u00e5r haft underskud. Banen har betydning s\u00e5vel egnstrafikalt som i samtrafik med statsbanerne, ligesom den har en milit\u00e6r interesse for lejrene ved Oksb\u00f8l og Nymindegab. Kommissionen er af den opfattelse, at Varde – N\u00f8rre Nebel jernbane b\u00f8r opretholdes.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Privatbanekommissionens bet\u00e6nkning kom til at danne baggrund for statens fortsatte st\u00f8tte til moderniseringer ved landets privatbaner, idet bet\u00e6nkningen resulterede i lov nr. 54 af 16. marts 1956 om visse foranstaltninger til st\u00f8tte for privatbanerne. I henhold til 1956-loven kunne pensionsudgifterne, i det omfang de ikke kunne d\u00e6kkes af indt\u00e6gterne, refunderes med 85 pct. af staten, mens d\u00e6kning af de \u00f8vrige udgifter h\u00f8jest kunne opn\u00e5 70 pct. d\u00e6kning fra staten.<\/p>\n\n\n\n

Du kan l\u00e6se mere om banen p\u00e5 f\u00f8lgende links:<\/em>
www.jernbanen.dk<\/a>
www.djk.com<\/a>
og se foto\u00b4s her:<\/em> www.evp.dk<\/a><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Arkitekt bag K\u00f8benhavns hovedbaneg\u00e5rd tegnede f\u00f8rst stationer i Vestjylland: Her er tre nedslag i Vestbanens historie. Ugeavisen 14. marts 2023<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Varde – N\u00f8rre Nebel Jernbane Banens forhistorie.I bogen \u201dVestbanen 1903-1978\u201d udgivet af Dansk Jernbane-klub kan man bl.a. l\u00e6se f\u00f8lgende:Det fattige Vestjylland h\u00f8rte fra gammel tid til de egne af landet, […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":1355,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":{"0":"post-1354","1":"post","2":"type-post","3":"status-publish","4":"format-standard","5":"has-post-thumbnail","7":"category-uncategorized","8":"czr-hentry"},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bevaringvarde.dk\/cms\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1354","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bevaringvarde.dk\/cms\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bevaringvarde.dk\/cms\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bevaringvarde.dk\/cms\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bevaringvarde.dk\/cms\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1354"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/bevaringvarde.dk\/cms\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1354\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1368,"href":"https:\/\/bevaringvarde.dk\/cms\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1354\/revisions\/1368"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bevaringvarde.dk\/cms\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1355"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bevaringvarde.dk\/cms\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1354"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bevaringvarde.dk\/cms\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1354"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bevaringvarde.dk\/cms\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1354"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}