Allerede tilbage i 1970 opfordrer Nationalmuseet til at Varde sørger for, at der dannes en bevaringsforening – gerne med bistand fra kommunen. Det fremgår af avisudklip fra Jyske Vestkysten den 29. oktober 1970. Baggrunden for opfordringen er Nationalmuseets overvejelser om hvorvidt de skal forestå udarbejdelse af en bevaringsplan for Varde. Som det fremgår, skal en bevaringsforening ’gøde’ stemningen for at bevare gamle bygningsmiljøer. Magister Langberg fra Nationalmuseet udtaler afslutningsvis – ifølge avisen – følgende: ’Jeg synes det er glimrende, at man i Varde arbejder med planer om en bevaringsplan. Men sørg for at få dannet denne forening først. Det vil under alle omstændigheder være et godt grundlag for os at arbejde videre på.’
Af avisudklip fra 23. januar 1971 fremgår det at ekspert fra Nationalmuseet vil komme til Varde for at se på byens gamle huse og give en vurdering af en bevaringsplans værdi og størrelse.
Vi er nu nået frem til 1974, hvor avisen den 3. september henleder opmærksomheden på de mange smukke gårdmiljøer, der er i Varde.
Den 11. september 1974 kan avisen berette, at bevaringsplan er på vej til Varde. Og ja. At Bygnings- og byplanudvalget håber på oprettelse af bevaringsforening! Formanden for bygnings- og byplanudvalget Knud Raunkjær Pedersen udtaler bl.a.: I udvalget håber man, bestræbelserne for at bevare de sidste rester af det gamle Varde medfører dannelse af en bevaringsforening. Vi er i udvalget enige om, at vi ikke kan klare opgaven alene. Vi skal naturligt samarbejde med bl.a. museumsfolk og andre, der interesserer sig for bevarelse af det gamle Varde. Nogle af de ting, man kunne ønske at bevare, er de gamle tegltage, de originale døre, vinduer og belysning.
Den 27. september 1974 kunne avisen fortælle, at Miljøministeriets rådgivende arkitekt Bosmann Pedersen havde møde med bygnings- og byplanudvalget og bagefter var rundt i Varde for at studere de gamle bevaringsværdige miljøer.
Den 5. oktober 1974 kan avisen oplyse, at Varde Kommune går i samarbejde med arkitekt Draiby om bevaringsplaner. I forbindelse med registreringen skal der laves en kort beskrivelse af alle bygninger og anføres, hvordan de eventuelt kan føres tilbage til deres oprindelige skikkelse. ’Vi ønsker i høj grad at gøre forsøget på at bevare de gamle miljøer til en folkesag. Derfor arbejder vi henimod en regulær bevaringsplan og en privat bevaringsforening. Det er blot naturligt, at kommunen går i spidsen for arbejdet, siger Knud Raunkjær Pedersen’. ’I forbindelse med registreringsarbejdet er det udvalgets håb, at vi kan få skabt et samarbejde med museumsinspektør Søren Manøe Hansen, Varde Museum og byhistorisk arkiv. Det vil være naturligt at koble både museum og byhistorisk arkiv på arbejdet.’
Den 22. november 1974 kan avisen berette, at der er en kommunal bevaringsvilje i Nørregade.Udvalgsformand Knud Raunkjær Pedersen udtaler: Vi er enige om, at ejendommen (Nørregade 4) i høj grad er bevaringsværdig, og det ville være en god idé, hvis kommunen med en istandsættelse gik foran med et godt bevaringseksempel.
Den 20. januar 1975 kan man i avisen læse, at formanden for bygnings- og byplanudvalget, Knud Raunkjær Pedersen, Varde oplyser, at man i udvalget mener, kommunen bør vise et godt bevaringseksempel ved at bevare og istandsætte de fleste af de gamle huse i kvarteret. I de planer indgår ligeledes udnyttelse af den gamle apotekerhave som et grønt område. Forhåbentlig kan vi bevare apotekerhaven som grønt område og hele kvarteret i den gamle stil.
1975. Bevaringsforeningen stiftes den 16. september
Den. 30. august 1975 kunne man læse i avisen, at Varde får sin bevaringsforening. Stiftende generalforsamling den 16. eller 17. september. Et arbejdsudvalg bestående af landinspektør Niels Kr. Nielsen, arkitekt Aksel Vestergaard og lærer Inger Svendlund har udarbejdet et sæt vedtægter, som forelægges til godkendelse.
Den 17. september 1975 refererer avisen fra bevaringsforeningens stiftende generalforsamling.På mødet blev det foreslået, at foreningen kommer til at omfatte hele kommunen. Det blev vel modtaget, men kunne ikke godkendes, da generalforsamlingen kun var indkaldt for Varde by. Arbejdsudvalgets forslag til vedtægter blev godkendt med enkelte rettelser. Således blev navnet ændret fra ’Byforeningen for Varde’ til ’Bevaringsforeningen for Varde’.
Den 17. september 1975 refererer avisen i en anden artikel også fra bevaringsforeningens stiftende generalforsamling. Her at arkitekt Kurt Sinnerup, Ribe fortalte, at det er vigtigt at kommunen har orden i sine principper og sin centerplanlægning, hvis et bevaringsarbejde skal lykkes.
Foreningens stiftende generalforsamling foregik på Højskolehjemmet i Varde. På foto ses Højskolehjemmet i baggrunden. Bygningen ligger der fortsat – i Storegade 56.
Som omtalt i avisudklip fra 17. september 1975 havde en arbejdsgruppe inden generalforsamlingen udformet udkast til vedtægter. Som det ses af udkastet, havde man først tænkt at det skulle hedde ’Byforeningen for Varde’. På den stiftende generalforsamling blev det dog vedtaget, at det skulle hedde ’Bevaringsforeningen for Varde’.
Her den endelige vedtægt
Den 9. oktober 1975 informeres Varde Byråd om at der er dannet en bevaringsforening med navnet ’Bevaringsforeningen for Varde’.
Hermed tillader undertegnede sig at orientere byrådet om, at der i september 1975 er dannet en forening med navnet ’Bevaringsforeningen for Varde’. Foreningens formålsparagraf lyder således: ’Foreningens opgave er at virke for en aktivisering af befolkningens interesse for at bevare Varde bys æstetiske og kulturhistoriske særpræg, med hensyn til såvel gadebilledet som til enkeltbygninger og deres omgivelser, samt at give borgerne større mulighed for effektivt at fremføre deres mening i spørgsmål, der vedrører ændringer i bybilledet. Endvidere skal foreningen gennem oplysende virksomhed søge at stimulere den byhistoriske og æstetiske interesse. ’Endvidere blev det på den stiftende generalforsamling vedtaget at arbejde hen imod en ændring af formålsparagraffen, således at foreningens arbejdsområde kom til at omfatte hele kommunen.
Til bestyrelsen blev valgt: Museumsinspektør S.L. Manøe Hansen Urmager H.P. Korsgaard Lektor J. Krogh-Jensen Landinspektør N.K. Nielsen Erhvervsvejleder K. Raunkjær Pedersen Lærer Inge Svendlund Arkitekt A. Vestergaard
Det er foreningens bestyrelse magtpåliggende at søge at skabe en kontakt med byens styre og administration for ad denne vej at få indblik i, hvilke tanker kommunen har i retning af bevaringsplaner, ændringsplaner etc., – i første omgang for den indre by. Vi ville være taknemmelige, hvis vi kunne få stillet materiale til rådighed i form af tegninger, forslag til vedtægter o.lign, for eksempel således, at kommunens forslag til ændringer eller bevarelse af det eksisterende gadebillede måtte blive høringssager for foreningen. I første omgang tænker vi specielt på de planer, der angår ’apotekerhaven’s fremtid og i nær tilknytning hertil planer angående kvarteret ved apoteket og det gamle trykkeri på hjørnet af Nørregade og Skt. Nicolaj Kirkestræde.
1975-2025. Tiden efter foreningens stiftelse
Her følger mere senere.
Den samlede historie frem til 1992 – fortalt gennem avisudklip og arkivmateriale – kan ses på Torvet i Varde i perioden 13.-21. september og ved bevaringsforeningens jubilæumsudstilling i Kræmmerpassagen i perioden 16.-21. september.
Klik på nedenstående link for at se avisartikel om sag i Ølgod, som bevaringsforeningen har sendt til Planklagenævnet https://jv.dk/varde/bevaringsforening-gaar-til-klagenaevn-for-at-redde-historisk-bygning-fra-1893-skal-det-ikke-vaere-lige-for-poul-og-per
Varde Bibliotek har udgivet en række historiske podcasts. Den seneste er udgivet 1. april 2024 i samarbejde med bevaringsforeningen, hvor Laurids Bjerregaard […]
