Svar på bevaringsforeningens læserbrev om hvem der passer på kommunens bygninger

Den 11. marts 2026 bragte Jydske Vestkysten en besvarelse fra de to formænd for udvalgene Teknik og Miljø og for Plan og Udvikling på vores læserbrev, hvori vi havde stillet spørgsmålet om, hvem der passer på kommunens bygninger. Svaret kan ses i dette link

Svar til Henning Jensen, bevaringsforeningen | jv.dk

Hvor havde det været befriende om de to udvalgsformænd havde påtaget sig ansvaret for manglende vedligehold af kommunale bygninger og gået forrest som politisk ansvarlige for bygningsbevaring og sagt noget i retning af:

‘Vi vil selvfølgelig sørge for at Ølgod Station og andre kommunale bygninger bliver vedligeholdt og når det vedrører bevaringsværdige bygninger i eller uden for udpegede kulturmiljøer, vil vi gøre alt for at bygningen bevares og i samarbejde med lokale foreninger finde ud af, hvad bygningen kan bruges til.’

Hvis dette var tilbagemeldingen, ville man undgå at skulle bruge ressourcer på at vurdere om den skal rives ned eller ej. Hvis det er et økonomisk problem at have bygningen, kunne man vælge at donere den til nogen der vil passe på den og bruge den. Bevaringsforeningen indgår gerne i en dialog herom.